top of page

Acerca de

 

Ideen til Beastlyshirts opstod lettere spontant, da jeg altid gerne har ville bidrage positivt til udsatte dyr og truede dyrearter via mit kunst. I mit tidligere arbejde, har det dog været svært at forene de to verdener, kunst og det at støtte et godt formål. Så jeg tænkte, hvorfor ikke tegne dyr som jeg elsker, lave flotte unikke designs af truede dyrearter og hvis man køber et produkt støtter man et godt formål til dyrene.

Endelig kunne de to verdener forenes. I dag doneres en andel af alle købte produkter til udvalgte dyreorganisationer, som jeg har været i kontakt med og nøje udvalgt. Lige nu går donationerne til det danske Dyreværn som beskæftiger sig med dyr i nød, Polarbears International som redder isbjørne igennem Skandinavisk dyrepark, samt Aalborg zoo's Amur tiger og leopard program - også kaldet WildcatsConservationAlliance

 

Tekstilindustrien er en af de værste syndere, når det kommer til miljøet, dyrene og vores planet. Jeg kæmmede diverse sælgere igennem i et halvt år for at finde grøn og bæredygtigt tekstil, jeg kunne stå bag moralsk og produktionsmæssigt. Desværre fandt jeg ud af, at der bare altid er en stor miljømæssig omkostning, uanset produktionsmetode.

Genbrug er langt det mest bæredygtige valg i dag, uanset hvordan man vender og drejer det, så jeg besluttede at alle mine produkter skulle bestå af digitale filer og genbrugsmaterialer / tekstiler. Jeg ønsker at mine produkter har så lille et klimaaftryk som muligt, da det jo har en direkte påvirkning på dyrene, naturen omkring os og selvfølgelig også os selv.

Jeg går ikke på kompromis med kvalitet, og søger altid at gøre dem bedre og mere bæredygtige med tiden. 

Følg os endelig på de sociale medier for opdateringer om nye produkter, dyrevelfærd og andet godt!

Maria, Jane & Rune ( og vores kattelærling Ronja!) 

❤ ❤

Om os

FIND OS PÅ INSTAGRAM

©Maria Henriksen, 2022, all rights reserved

animal art

bottom of page